Askovfonden
Askovfonden har 70 års erfaring i at arbejde som NGO og arbejder professionelt og målrettet på at skabe sociale løsninger for mennesker der er udenfor. Mennesker der i perioder har brug for støtte og udvikling, så de på sigt kan tage ansvar og ejerskab for eget liv.

Askovfonden tror grundlæggende på at mennesker ønsker at tage ansvar for deres eget liv, men på grund af forskellige omstændigheder, kan det opleves som en meget lang vej gennem det etablerede system at nå dertil. Askovfonden møder mennesket der hvor det er og tager afsæt i den udvikling der ligger lige for.

Min rolle
Jeg har et skønt og givende samarbejde med Askovfonden. Min opgave er, at skabe et indbydende og varmt miljø, til glæde for de mennesker der lever på kanten af samfundet. I de miljøer, har der ikke været fokus på de æstetiske rammer og oplevelsen af rum. Det hjælper jeg med at råde bod på nu.

Æstetik handler ikke alene om, at ting skal være smukke for øjet. Det handler i den grand om påvirkning af alle vores sanser: se, lugte, føle, høre og smage. De æstetiske oplevelser, i alt omkring os, har en stor betydning  på hvordan vi har det med os selv og med hinanden. 

www.askovfonden.dk